Back to index

“Genbrugsvandskæring”

Dansk Teknisk Tidsskrift, October 1999

I stedet for umiddelbart at bortskaffe slibematerialet ved vandskæring findes der nu muligheder for genbrug

Ved vandskæring er det normalt at slibemiddel og affaldsmateriale bortskaffes sammen. Virksomheden EasiJet i Houston, Texas, har siden marts markedstørt anlægget Ward24, som skiller slibemiddel og materialeaffald fra hinanden med henblik på genbrug af slibemidlet.

Når man skærer med vand i faste materialer er det som bekendt ikke vandet selv, der slider materiale af emnet, men slibemiddel af små skarpe sandkorn, som bliver accelreret til meget høje hastigheder sammen med vandet. Ved anslag mod emnet slides også sandkornene. Nogle af dem går i stykker, mens andre blot slides på de skarpe hjørner eller måske forbliver uskadte.

Disse sandkorn bliver I reglen filtreret fra sammen med det materiaIe, som de har skåret af emnet, og bortskaffet.

Det er imidlertid muligt at genbruge slibemidlet, hvilket kan vise sig at være en økonomisk fordel. To års udvikling hos den texanske virksomhed EasiJet har resulteret i et anlæg, som sorterer slibemidlet fra affaldsmaterialet. Anlægget sorterer også slibemidlet selv, fordi der ikke er megen skæreeffekt tilbage i de mest slidte korn, som det derfor ikke kan betale sig at genbruge. Ifølge EasiJet er det i denne kvalitative sortering af slibemidlet, at anlægget har sin force. Som følge af sorteringen kan man skære ligeså hurtigt og med ligeså god kvalitet med det genbrugte slibemiddel som med nyt.

Anlægget tager affaldsslammet fra skæremaskinen gennem en speciel dyse uden bevægelige dele til en række vibrerende skærme. Her forgår sorteringen af slammet i affaldsmateriale og slidt slibemiddel henholdsvis genbrugeligt slibemiddel. Her foregår også en vask af det genbrugte slibemiddel, hvilket ifølge EasiJet bidrager til en bedre kvalitet af skæringen, fordi man kommer af med visse urenheder i slibesandet, som for eksempel feldspat.

Efter tørring og afsluttende sortering er de bedste slibekorn klar til genbrug og kan tilsættes nyt slibemiddel efter behov.

Det er imidlertid ikke ligegyldigt, hvilke materialer anlægget udsættes for. Eksempelvis vil træ og visse typer plast forårsage tilstopning af anlægget. Det er muligt at få afprøvet anlæggets præstationer på ens eget skæreslam ved fremsendelse af prøver til EasiJet i Texas.

Yderligere informationer på www.wardjet.com.


Back to index

Start Cutting!

Get Solutions. Start tailoring your waterjet today!

Call us at 1.330.677.9100 or Schedule a Live Test Cut

That's right - Watch remotely as your part is being cut! Get A Test Cut